Trin for trin til det ønskede produkt
Nu er de tider forbi, hvor det tog en evighed at få bestilt en geargruppe eller et passende hjul: Geargruppe- og hjulkonfiguratorer fra HARTJE giver dig nemlig mulighed for at lave skræddersyede hjul til dine kunder ganske nemt og bekvemt. De brugervenlige værktøjer giver dig effektiv adgang til eksklusive komponenter og mulighed for en ukompliceret konfiguration af dine produkter – bare med nogle få klik.

Geargruppekonfiguratoren
En komplet geargruppe består af mange enkelte dele – som det vil være ret så omstændeligt selv at sætte sammen, også i myHartje. Derfor oplister geargruppekonfiguratoren alle gængse geargrupper fra SRAM, Shimano og Campagnolo på en overskuelig måde, hvor man kan se alle gruppens dele inklusive de respektive valgmuligheder. I den klart strukturerede tabel kan du vælge mellem de mulige varianter af gearskifter og de mulige typer af bremser samt de forskellige farver, i det omfang delene fås i flere farver.
Der vises de vigtigste informationer om så godt som alle delene samt et beskåret billede.
Alt afhængig af hvilken gruppe der er tale om, er der yderligere valgmuligheder med hensyn til kranksæt, krankbokse og kassetter. Desuden kan der vælges bremseskiver og bremseledninger i forskellige længder. På lige så overskuelig måde er priserne oplyst sammen med rabatstrukturen, der tilpasses løbende for hvert valg, der bliver truffet.
HARTJE hjulkonfiguratoren
Med hjulkonfiguratoren fra HARTJE kan du straks bestille et stort udvalg af de standardhjul, som vi har på lager. Men frem for alt giver hjulkonfiguratoren dig også mulighed for at bestille et endnu større antal mulige hjul alt efter dine (kunders) ønsker. Du kan vælge mellem: hjulstørrelser fra 12 ½‘‘ til 28‘‘ samt fælgversionerne høj profil, dobbelt bund, firkantet profil eller Westwood (flad profil). Desuden kan du vælge mærke, antal egerhuller, farve og bremsekompatibilitet. Når du vælger antal egerhuller på fælgen, tilpasses valgmulighederne i forhold til nav automatisk, så der kan vælges mellem nav med samme antal egerhuller. Hjulet kompletteres af ni forskellige typer eger af zink eller rustfrit stål med forskellige tykkelser i farverne sølvfarvet eller sort.
Konfiguratoren udelukker generelt de kombinationer, der ikke er kompatible. For hver del gives der udførlige informationer, for eksempel om hvilken kassette der passer til. Din forhandlerindkøbspris (FIK) samt den vejledende udsalgspris vises også.
Og når du er færdig med at sammensætte dit baghjul, kan du straks få vist det forhjul, der vil passe til det. Vær venligst opmærksom på den anførte produktionstid, når du afgiver din bestilling!


Motorcykel- & scooter-kædesætskonfigurator
Når det gælder om at finde det rette kædesæt til en motorcykel på en nem og hurtig måde, er der hjælp at hente hos kædesætskonfiguratoren fra HARTJE, hvor du kan nå i mål med det i nogle få trin. Med dette værktøj kan man nemt finde frem til den ønskede version i forhold til kvalitet, farve og antal tænder. Først vælger man den rette motorcykel eller scooter i modelsøgningen – hvor der kan søges efter mærke, modelnavn, typebetegnelse, konstruktionsår og effekt.
Herefter kan der i valgformularen sammensættes individuelle kædesæt bestående af kæde, kædehjul samt tandhjul inklusive kædelås fra RK og D.I.D, der er førende på markedet. I den forbindelse er der også altid anført oplysninger om antal led, trækstyrke og type af samleled.
Der kan vælges mellem kvaliteterne – Premium, Standard og Silent – og for det meste mellem forskellige farver på kæden samt mellem antal tænder på tandhjul og kædehjul. Som ekstraudstyr kan der samtidig også vælges tandhjulsskrue, afstandsskrue eller dæmpersæt. Der vises altid priser i form af FIK (forhandlerindkøbspris) og VEJL (vejledende udsalgspris).
Motorcykel- & scooter-hurtigsøgning
Modelsøgningen er den væsentligste filterfunktion hos HARTJE, der sikrer at du kan finde alle de passende dele til en bestemt motorcykel eller knallert/scooter frem. Der er oplistet mere end 50.000 modeller i databasen. Den ønskede model kan vælges ud fra mærke, model, salgsbetegnelse, typekode, konstruktionsår og effekt. Når først der er valgt model, viser myHartje kun de dele, der passer til den valgte model, mens alle øvrige valgmuligheder fortsat står til rådighed.


Fremstilling af fleksible bremseledninger i stål
HARTJE er certificeret til fremstilling af individuelle fleksible bremseledninger i stål fra SpeedBrakes. Via myHartje kan der vælges bremseledninger af høj kvalitet i forskellige længder, med forskellige farver på tilslutningerne og yderkapperne samt forskellig tilslutningsmåde (ring- eller drejetilslutning med forskellige vinkler). Medarbejderne hos HARTJE samler de fleksible stålledninger, der så sendes inklusive TÜV-certifikat.
Farveblander til dine køretøjer
Med vores MIPA farveblander kan vi fremstille producentspecifikke lakker og farver til biler og motorcykler. Det er også muligt at fremstille ensfarvede farver i henhold til eksempelvis RAL-farvekoder. Du kan bestille farver i følgende beholdere: penseldåse (50 ml), spraydåse (400 ml) og dåser med 500 ml, 1000 ml og 5000 ml. For at kunne bestille farve, skal der oplyses køretøj, farvekode eller -betegnelse eller køretøjets identifikationsnummer.


Min favoritcykel
Uanset om det gælder farve, rammeform og -størrelse, geargruppe eller andre udstyrsdele: Så giver favoritcykel-konfiguratoren dig mulighed for hurtigt og intuitivt at udforme dine CONTOURA-cykler og elcykler lige efter de ønsker og forestillinger, som dine kunder har. Du bliver trin for trin ført gennem de forskellige valgmuligheder og har hele tiden den ønskede konfiguration for øje med de tydelige illustrationer, der bliver vist undervejs. Det gør det lettere at foretage ændringer og forenkler den afsluttende bestillingsproces betydeligt og dermed sparer du kostbar tid, som du i stedet kan bruge på rådgivning.
Et overblik over dine fordele:
- Overskuelig og enkel brugerflade
- Trin-for-trin-vejledning
- Samlet overblik over samtlige priser
- Valgmuligheder med hensyn til væsentlige dele
- Hurtig konfiguration af specialprodukter
Bed om en aftale, hvor vi kan rådgive dig
Er du interesseret i vores konfiguratorer? Så kan du lave en aftale, hvor vi kan rådgive dig eller du kan ringe til os – vi glæder os til at tale med dig! Hvis du har spørgsmål, kan du også ringe direkte til vores eksperter på +49 4251 811 0 .
Dette kunne måske også være interessant for dig
Vores mærker
Til ethvert behov, til alle krav: 11 cykelmærker, eksklusive brands inden for cykeldele og tilbør samt et komplet sortiment til motorcykeldetailhandlen og bilværksteder.
Et stort udvalg på myHARTJE-portalen
Et omfattende sortiment, endnu nemmere bestillinger: Vores nye HARTJE online-store lader ikke noget tilbage at ønske. Som forhandler kan du her finde et fuldt sortiment af cykel-, bil- og motorcykeldele, værktøjer samt specialudstyr, der opfylder alle krav og ethvert behov.
Nyheder fra HARTJE
Få alt at vide om vores (inter)nationale samarbejder, udvidelser af sortimentet og nye partnerskaber med kendte mærker – seneste nyt fra HARTJE i korte træk!