Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
Gå til forsiden
Gå til forsiden

Individuelle hjul i konfiguratoren via meinHARTJE

juli 2026: Optimeret håndtering og endnu større udvalg: Den nye hjulkonfigurator fra HARTJE byder på et bredt sortiment af hjul fra CONTEC samt mulighed for at opbygge hjul individuelt.

Hermann Hartje KG har fuldstændig omstruktureret sin hjulkonfigurator. Via B2B-portalen meinHARTJE kan man nu lettere end nogensinde før efter eget valg bestille standardhjul og selv skræddersy individuelle hjul. Den optimerede konfigurator, der nu er langt lettere at håndtere og har et langt større udvalg, guider trin for trin gennem det omfattende udvalg af fælge, nav og eger – for i sidste ende at give lige præcis det ønskede hjul, der også bliver leveret hurtigt takket være den interne logistikløsning hos HARTJE.

Når man er logget ind på meinhartje.com , tager det kun få klik at finde frem til den nye HARTJE hjulkonfigurator, der også kan tilgås direkte via dette link: hjulkonfigurator.. Det nye system, der er projekteret og realiseret af digitaliseringsafdelingen hos HARTJE, er blevet udførligt testet og er allerede kommet godt fra start.

Alene i det voksende sortiment af seriemæssige hjul af mærket CONTEC findes der nu mere end 800 kombinationsmuligheder, der tilsammen dækker så godt som alle anvendelsesområder: Uanset om det er det klassiske 28“ citybikehjul med navdynamo, det højtydende 29“ mountainbikehjul med fælg, der er klar til køre med slangeløse dæk, eller det robuste 20“ cargocykelhjul med kassettenav af høj kvalitet.

Ud over sammensætning af standardhjul giver konfiguratoren mulighed for individuel opbygning af specialhjul, da der er uendelig mange muligheder at vælge imellem - helt ned til valget af farven på egerne. Inden for aftermarket-området er hjulkonfiguratoren på meinHARTJE således den mest omfattende af sin slags i Tyskland.

Med få klik kommer man frem til det passende hjul

Man skal igennem ganske få trin for at komme frem til det ønskede hjul: Konfigurationsprocessen begynder med, at der enten først vælges fælg, hjulstørrelse og version eller at der først vælges nav, hvor der under montering skal vælges, om det drejer sig om et forhjulsnav eller baghjulsnav. Inden det færdigkonfigurerede hjul kan lægges i indkøbskurven, skal der også lige vælges eger.

For at finde frem til de ønskede komponenter er der hjælp at få fra en masse filtermuligheder – for fælgene er der 14, mens der for navene er 13 forskellige filtre:

For navene er det ud over valg af leverandør eller den konkrete navmodel vigtige detaljer såsom antallet af egerhuller, monteringsbredden eller hvilken form for aksel det skal være.

For fælgene er det detaljer såsom ventiltype eller om egerhullerne skal have enkelte øjer, dobbelte øjer eller være uden øjer. I den forbindelse skaber yderligere detaljer om hver enkelt komponent et godt overblik over hvad der er at vælge imellem. Kombinationer af fælge, nav og eger, der ikke er teknisk mulige, vil konfiguratoren slet ikke vise i forbindelse med det næste valg, der skal foretages.

I forhold til håndteringen byder hjulkonfiguratoren fra meinHARTJE på praktiske funktioner, hvor en konfiguration kan deles via et link eller en QR-kode eller der kan søges baglæns efter alternative konfigurationer med sammenlignelige komponenter.

Konfiguratoren er blot en del af hjulproduktionen i Hoya, der er hovedsædet for mærke- og serviceudbyderen HARTJE. I hjertet af Niedersachsen fremstiller hjulfabrikken også så godt som alle hjul til følgende cykelmærker fra grossisten og mærkeforhandleren HARTJE: CONWAY, VICTORIA, CONTOURA, QiO og CHIKE.

Den tekniske platform for hjulkonfiguratoren vil desuden danne grundlag for yderligere konfiguratortilbud i B2B-shoppen meinHARTJE.

Work with us